Politiet advarer mod falske pengesedler i omløb - sådan spotter du dem

Skrevet af Nils Würtzenfeld

29/01/2018
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Falske 500-kronesedler er i øjeblikket i omløb. Derfor opfordrer politiet alle til at være opmærksomme.

Dagens topnyheder

Det er de færreste personer, der nøje studerer den pengeseddel, man betaler med.

Af samme grund af det også let af blive snydt af de falske 500-kronesedler, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i løbet af den seneste tid fået anmeldelse om.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at der er tale om flere tilfælde, og at de falske penge hver gang er blevet brugt til betaling hos diverse dagligvareforretninger.

Der er tale om en 500-kroneseddel med løbenummer 879271C og litranummer A5122C. Samme løbe- og litranummer er anvendt i tidligere sager med falske pengesedler inden for den seneste måned.

Politiet opfordrer derfor alle til at være ekstra opmærksomme i omgangen med større pengesedler og hellere kontrollere en ekstra gang, om sedlen er ægte eller falsk.

Hvis man holder sedlen op mod lyset, vil man tydeligt kunne se både et vandmærke og en skjult tråd, såfremt pengesedlen er ægte. Desuden indeholder ægte sedler også et hologram, som reflekterer, når sedlen holdes op mod lyset.

Støder man på en falsk pengeseddel, eller ved man noget om, hvem der laver dem, bedes man straks kontakte politiet på 114.

Læs også: Fødevarestyrelsen kalder salater tilbage: Risiko for Listeria-bakterier