Region Hovedstaden holder fest for sygehusansatte: Koster én million skattekroner

Region Hovedstaden har inviteret 650 sygehusansatte til kæmpefest i København. Foto: Polfoto/Jonas Kjær Gonzales

Region Hovedstaden vil fejre de sygehusansattes jubilæer med en stor fest for en million kroner, men det er forkert prioritering, mener overlæge Elsebeth Siim.

Knap én million skattekroner.

Det er prisen for en stor fest, som Region Hovedstaden har valgt at holde for sygehusansatte, der kan fejre 25, 40 og 50 års jubilæum.

Men det er en forkert prioritering af sygehusenes penge fra regionens side, mener overlæge Elsebeth Siim.

Det skriver Dagens Medicin ifølge Avisen.dk.

Læs også

Røde Kors sendte sms til 900.000 danskere: 'Hvad fanden er meningen?'

- Jeg får hver dag at vide, at vi skal spare. Det betyder ofte, at man ikke kan anvende den bedste bandage eller den bedste tråd til gavn for patienten, for der findes noget andet, der er billigere. Derfor synes jeg, det er et forkert signal at sende, at der bliver lavet en fest til mange hundrede tusinde kroner for udvalgte personer, når der dagligt må skæres i alle budgetter, skriver Elsebeth Siim i et læserbrev i Dagens Medicin.

Hun er selv inviteret til festen, som en af jubilarerne, efter 25 år som overlæge på Herlev Universitetshospital. Men Elsebeth Siim har ingen planer om at deltage i festlighederne, som bliver afholdt på Tivoli Hotel & Congress Center 27. oktober. 

650 ansatte forventes at deltage i festen, og Region Hovedstaden har budgetteret med at bruge godt 920.000 kroner - eller cirka 1.500 kroner pr. deltager.

Læs også

PostNord varsler højere priser: Nu bliver det IGEN dyrere at sende breve

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) ser ikke problemet i fejringen af jubilarerne. Hun mener, at det vil være ‘for fattigt’, hvis man ikke anerkender deres store indsats.

Også sosu-assistenten Gitte Baunsgaard siger til Avisen.dk, at hun glæder sig til festen trods kritikken.

- Jeg blev simpelthen så glad, da jeg fik invitationen. Det er virkelig en anerkendelse af mit arbejde i regionen, hvor jeg har arbejdet i så mange år med mange skift i jobbet og til en rimeligt lav løn, siger Gitte Baunsgaard, som kan fejre sit 40 års jubilæum.

Vanvittig optagelse: Mike bliver overhalet på motorvejen, men hold nu øje med den hvide bil foran

Dagens Gossip