Sisse Fisker: Jeg er dybt rystet, rasende og ked af det

Skrevet af Christina Ledertoug

02/06/2016

Dagens topnyheder

Onsdag skulle tv-vært og stifter og bestyrelsesformand i SMILfonden, Sisse Fisker, have uddelt gaver til syge børn i forbindelse med en fest i SMILfonden.

Men det fik en biltyv spoleret, skriver den ulykkelige og rasende tv-vært på Facebook.

- Jeg havde troet, at jeg i aften skulle lave dejlige opdateringer med glade børn fra dagens fest i SMILfonden. Men i stedet har jeg jagtet en biltyv i Københavns gader. En ny Passat som den her på billedet med registreringsnummer AX 50 351 er blevet stjålet fra vores hus i Vanløse, skriver Sisse Fisker i opdateringen.

Hun beder folk om at kontakte politiet, hvis man ser bilen, som hun havde fået stillet til rådighed af Volkswagen for at køre gaver til syge børn til Aarhus.

Læs også: Hver femte hundeejer bryder loven

Bilen blev stjålet, da hun skulle putte sine børn.

- Så lister en tyv ind i vores hus og stjæler nøgle til bilen, som ligger på vores køkkenbord. Han kører af sted, mens min mand spotter ham ud af vinduet i en bil fyldt med gaver til børn for tusindvis af kroner fra LEGO, Egmont, Bülow Lakrids plus min taske og personlige papirer, skriver hun.

- Jeg er dybt rystet, rasende og ked af det, og håber I vil hjælpe med at dele min opdatering, så bilen måske blir spottet et sted. Tak! Sisse.

Se hele opslaget herunder.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: