Skoler afskaffede Blå Mandag: Eleverne pjækkede og fejrede dagen alligevel

Skrevet af Kristine Bugbee

15/05/2017
Flere skoler forsøgte at afskaffe Blå Mandag, men eleverne trodsede beslutningen.
Flere skoler forsøgte at afskaffe Blå Mandag, men eleverne trodsede beslutningen.
Konfirmander i Espegærde trodser afskaffelsen af Blå Mandag. Flere er blevet væk fra undervisningen.

Dagens topnyheder

Det skabte røre og debat, da ledelsen for Espergærde Skoledistrikt i sidste måned meldte ud, at den ville afskaffe den traditionsrige Blå Mandag for konfirmanderne i hele distriktet. 

Mange var fortørnede over, at skolerne ville forbyde eleverne at holde fri for at hygge sig med vennerne, som der altid har været tradition for blandt nyslåede konfirmander. 

Begrundelsen fra rektor Andreas Elkjær var, at arrangementet ikke havde noget med skolen at gøre, og derfor kunne eleverne ikke forlange fri.

Men da klokken ringede ind til time på skolerne i Espergærde i morges, var det ikke til se, at Blå Mandag var blevet afskaffet. Det skriver dr.dk.

- Der er ikke mødt mange op. De har valgt at holde deres Blå Mandag, siger rektor Andreas Elkjær til dr.dk og tilføjer, at han ikke er overrasket. 

- Deres forældre har valgt at bakke op om deres børns ret til at tage til Blå Mandag. Det havde vi sådan set forventet i første år af vores nye måde at holde Blå Mandag på. Jeg tror, at om et år eller to, så ligger Blå Mandag fint på en lørdag eller en søndag.

Flere elever blev væk fra undervisningen sidste mandag og denne mandag fra henholdsvis Grydemoseskolen og Tibberupskolen, og på næste mandag forventes det også, at konfirmander fra Mørdrupskolen vil pjække.

Er det i orden, at eleverne trodser ledelsens forbud? Deltag i debatten på Facebook.