Sommervejr på vej: Denne landsdel kan slå varmerekord i morgen

Skrevet af Ninna Andreasen

30/03/2017
Så er det frem med shorts og t-shirt!

Dagens topnyheder

Fredag den 31. marts vil med stor sandsynlighed blive den varmeste marts-dag nogensinde målt i Danmark.

Selvom det kan være svært at forstå i dag – som har ladet en del tilbage at ønske på solfronten – så er der virkelig godt vejr på vej i morgen, skriver TV2 Vejret.

Der er helt usædvanligt godt vejr på vej for årstiden. Den stærke forårsvarme kommer efter en varmfront med regn, der i dag har passeret landet fra vest. Når den er passeret, begynder den varme luft at strømme op over Danmark.

I den nordlige del af landet kan fredag begynde med skyer, dis og tåge. Men når solen bryder igennem sydfra, venter der historiske varmegrader.

Især Sønderjylland kan godt gøre sig klar til sommerlige tendenser. Her kan temperaturen komme helt op på 21 grader. I de indre dele af Jylland længere mod nord og på Midt- og Nordfyn samt dele af Midt- og Nordsjælland kan man også få temperaturer på mellem 17 og 19 grader.

På de sydvendte kyster bliver det dog noget koldere. Her ventes temperaturen ikke at nå over 10 grader.

Det er kun sjette gang i dansk vejrhistorie, at temperaturen i marts når over 20 grader. Sidste gang var den 18. marts 1990.