Stort skattesmæk til boligejere: Sådan undgår du den dyre ekstra regning

Skrevet af Emil Ryttergaard

12/03/2018
For mange boligejere har tallene på Skats hjemmeside været knaldrøde. Foto: Scanpix
For mange boligejere har tallene på Skats hjemmeside været knaldrøde. Foto: Scanpix
Det er ikke altid bedre at være boligejer, når Skat opgør årets regnskab. I år risikerer rigtig mange en stor efterregning.

Dagens topnyheder

Hele weekenden har Skat været en af de mest velbesøgte hjemmesider her i landet.

Gud og hver mand skulle ind og kigge, for at se om, der vankede penge tilbage, eller om man måske skulle til lommen.

Og for mange boligejere kan der især gemme sig en rigtig kedelig nyhed, når man tjekker Skats årsopgørelse igennem, skriver Finans.dk.

For de boligejere, der har skiftet deres rentesats ud med en lavere rente ved at få konverteret eller omlagt deres lån og den besparelse på renten har mange glemt at regne om, og så falder skattehammeren.

- Hvis ikke man har ændret forskudsopgørelsen for 2017, lyder rentefradraget på det samme som i 2016 – med andre ord inden rentefaldet på realkreditlånet, og det kan blive dyrt, siger chefanalytiker i Totalkredit Jeppe Borre til finans.dk.

Hvis renten falder, men at fradraget er sat efter det gamle huslån, så får mange et større fradrag end de er berettiget til, og så venter der en dyr omgang.

En boligejer, som har nedkonverteret et lån på 1 million kroner fra 3,5 til 2 procent, opnåede i 2017 en rente- og bidragssats, som var næsten 15.000 kr. lavere end året før. Og det betyder cirka, at man skal betale 5.500 kroner tilbage i Skat per lånt million.

Men jo hurtigere man ændrer fradraget, jo hurtigere får man betalt den rette skat, så man ikke risikerer et skattesmæk til næste år.

- En del danskere har løbende nedkonverteret eller fået rentetilpasset til en lavere rente. Derfor står nogle boligejere over for netop at skulle ændre forskudsopgørelsen for 2018, så de ikke får en dårlig oplevelse, når årsopgørelsen åbnes i 2019, siger Jeppe Borre.

20-årig kvinde sætter 'lortespand' til salg på nettet: Nu griner alle af hende