Svensk dreng nær druknet i pool i Frederikshavn

Skrevet af admin

24/05/2014

Mest læste i dag

Skæbnen er fortsat uvis for en syvårig svensk dreng, der lørdag blev fundet bevidstløs på bunden af en swimmingpool på Hotel Scandic The Reef i Frederikshavn.

Drengen, der var på ferie i Danmark med sine bedsteforældre, ligger nu i respirator på Aalborg Sygehus.

- Hvordan det lige nøjagtig er sket, ved vi endnu ikke. Men det korte af det lange er, at en gæst finder ham bevidstløs under vandet, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen.

- Men vi ved ikke, hvor lang tid han har ligget under vandet.

Drengen bliver hurtigt reddet op fra bassinet, og der bliver efterfølgende ydet førstehjælp.

De tilkaldte ambulancefolk beslutter hurtigt, at den svenske dreng skal overføres til Aalborg Sygehus.

/ritzau/