Tragisk: 3-årig pige død på Falster - faldt ned i septiktank

Skrevet af Emil Ryttergaard

13/06/2017
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En treårig pige er afgået ved døden, efter at hun faldt ned i en åben septiktank torsdag i sidste uge. Politiet betragter dødsfaldet som en tragisk ulykke.

Dagens topnyheder

I torsdags blev en familie ramt af en forfærdelig ulykke på Falster. En kun treårig pige faldt ved et uheld ned i en åben septiktank, hvor hun afgik ved døden i Nørre Aslev i sydøstlige del af Danmark, skriver tveast.dk.  

Pigen var faldet ned i en åben septiktank, da låget på tanken skulle repareres og derfor var fjernet.

Hun blev forsøgt genoplivet på stedet og blev transporteret til både Nykøbing Falster Sygehus og siden Rigshospitalet, men pigens liv stod desværre ikke til at redde.

- Der er tale om en frygtelig ulykke. Vi har undersøgt omstændighederne ved dødsfaldet, og der er tale om et hændeligt uheld, der fører til den lille piges død, siger Bo von Würden fra Lokalpolitiet i Nykøbing Falster til TV ØST.  

Politiet ser altså på sagen som en tragisk ulykke og sigter ikke nogen, da der ikke er mistanke om, at en forbrydelse har fundet sted.

3-årige Jakob var tæt på at miste tæerne på stranden: Nu advarer hans mor Katja alle forældre