Udvisningstruet mand får natjob: Nu får han måske lov at blive i Danmark

Skrevet af Kasper Rasmussen

05/01/2018
Mohamed Ibrahim (screendumt).
Mohamed Ibrahim (screendumt).
Mohamed Ibrahim får formentlig lov at blive i Danmark, efter han har fået nattearbejde.

Dagens topnyheder

Mohamed Ibrahim fra Somalia arbejder til dagligt hos slagteriet Tican i Thisted, som nu har givet ham en hjælpende hånd, så han formentlig ikke skal udvises fra Danmark, hvilket han ellers stod til. 

Det skriver DR. 

For nyligt fik Mohamed Ibrahim på 22 år ligesom mange andre somaliere i landet inddraget sin opholdstilladelse, fordi Udlændingestyrelsen vurderer, at sikkerheden i Somalia nu er så god, at de kan vende tilbage. 

Mohamed Ibrahim er ikke interesseret i at vende tilbage. Han betaler skat, taler dansk og spiller fodbold i den lokale klub. Samtidigt er han ikke enig i, at det er sikkert at vende tilbage til Somalia. 

Men hvis ikke han frivilligt vil rejse til sit hjemland, risikerer Mohamed Ibrahim at blive tvunget til at sige både sin lejlighed og sit job på Tican op og flytte ind på Udrejsecenter Kærshovedgård, hvor han ikke har lov til at arbejde.

Men nu har hans arbejdsplds Tican givet ham en hjælpende hånd. For at få lov opkald i Danmark, skal man nemlig tjene mindst 417.793,60 kroner om året, men hidtil har Mohamed Ibrahim tjent 370.000 kroner på dagholdet i pakkeriet. Men fremover skifter han til natholdet, hvor lønnen er tilstrækkelig til at blive i Danmark. 

- Jeg er meget, meget glad, og jeg håber, jeg kan blive i Danmark og fortsætte med at arbejde. Og jeg vil gerne sige tak til alle kollegerne, min fodboldklub, min søde chef, politikerne og vores tillidsmand, siger Mohamed Ibrahim til DR. 

Det er til gengæld faldet udlændingeordfører Martin Henriksen fra DF for brystet. 

- Det virker jo unægteligt som et forsøg på at omgå den afgørelse, som udlændingemyndighederne er nået frem til på baggrund af den lovgivning, som Folketinget har vedtaget, siger han til Ritzau.

Stjålet vodkaflaske til otte millioner kroner er dukket op et mærkeligt sted