Ventetid på ambulancen? Nu skal din nabo komme dig til undsætning, når du ringer 112

Foto: Polfoto/Jens Panduro

Region Syddanmark vil lave 2100 frivillige førstehjælpere, der i akutte tilfælde kan møde op og udføre førstehjælp, inden ambulance kommer til stedet. Må ikke blive en spareøvelse, advarer borgere.

I land- og provinsområder så kan der godt være ventetid på ambulancen, hvis man pludselig får brug for akut hjælp. 

Det skete for den 43-årige Johnny Krog, der faldt om med et hjertestop i sit hjem i Rudkøbing på Langeland.

Pludselig holdt den 43-årige op med at trække vejret, men kæresten var hurtig til at at slå alarm, og kort tid efter at have ringet 112, kom der en akuthjælper med en hjertestarter og fik liv i Johnny Krog igen. 

Læs også

Tiltale: 19-årig kvinde uden kørekort kørte ræs i Mercedes - dræbte ung mand

I Region Syddanmark findes der i dag over 500 af de særlige akuthjælpere, der træder til og giver førstehjælp eller benytter hjertestarter, imens der ventes på ambulancen, og nu vil regionen udvide ordningen og uddanne yderligere 1600 som frivillige akuthjælpere, skriver dr.dk

At akuthjælperen var så hurtigt til stede og hjælpe med genoplivningen var afgørende, vurderer Johnny Krog.

- Ellers havde jeg ikke stået her i dag. Min kæreste kunne noget, men jeg kom først rigtig tilbage, da jeg fik to stød af en hjertestarter, siger Johnny Krog til DR. 

Det forslag møder glæde hos Malene Bræmhøj, der selv er akuthjælper. Hun mener, at deres indsats er vigtig, men ikke kan stå alene.

- Vi er de første hænder, der kommer hurtigt frem. Hurtigere end ambulancen. Men det kan aldrig stå alene. Og vi kan ikke erstatte det, som de professionelle gør, når de kommer frem, siger Malene Bræmhøj, der har været akuthjælper i fem år og har rykket ud mere end 50 gange. 

Læs også

Hund stjålet fra ejer efter rygter om mishandling: Politiet opfordrer tyvene til at aflevere den tilbage

Hos Region Syddanmark afviser man kritikken, da flere akuthjælpere ikke er ensbetydende med ekstra ventetid på ambulancen. 

Den udvidede ordning skal i stedet ses som et supplement til ambulancernes udrykning. 

Akuthjælperen bliver tilkaldt via mobiltelefon fra alarmcentralen, når borgere tilkalder hjælp via 112, og inden man kan blive frivillig akuthjælper skal man på et 7 timers kursus i akut førstehjælp.

Jette opdagede stor bule og et brev i forruden efter Ikea-tur: Blev rasende, da hun ringede nummeret op

Dagens Gossip

Dagens TV