Vil din bil ikke starte om morgenen? Værksteder advarer om bizar ‘fejl’ som følge af kulden

Skrevet af Emil Ryttergaard

02/03/2018
Hvis bilen ikke vil starte eller kører ujævnt, så kan der gemme sig en dyr og meget grim overraskelse under motorhjelmen. Foto: Shutterstock
Hvis bilen ikke vil starte eller kører ujævnt, så kan der gemme sig en dyr og meget grim overraskelse under motorhjelmen. Foto: Shutterstock
Hvis din bil ikke længere er klar til at starte om morgenen, så kan der gemme sig en rigtig fæl overraskelse under kølerhjelmen.

Mest læste i dag

Det er ikke altid lige nemt at være bilist i den kolde vintertid.

Om morgenen så skal der bruges meget krudt på at gøre bilen klar inden man skal afsted.

Det kan være at ruden er frossen, og ruderne duggede og så skal man ellers have gang i bilens varmeanlæg, inden at man i hvert fald lovligt kan trille på vej mod sit arbejde eller aflevere børn.

Men for nogle danskere, så er det ikke altid at bilen overhovedet vil starte, og det kan skyldes en ubuden gæst, der søger tilflugt mod vinterens kulde i motoren af bilen.

Rotter og mus kan nemlig kralve langt ind i bilens motor og mekanik, hvor de små gravere kan bide ledninger over til stor gene for bilisterne i disse dage.  

- Rotteangreb lyder som noget fra en Hitchcock-film, men fænomenet kommer desværre tæt på bilejerne her i vinterkulden. Det er dårligt nyt - fordi skaderne kan være omfattende. I værste fald fører de uønskede natlige gæster til en ødelagt motor eller en større reparation med kemisk rensning af bilen, forklarer analysechef Jan Sturm fra autobutler.dk, der er landets største onlineformidler af værkstedsopgaver. 

I vinterkulden søger rotter mod de varme biler og bider kabler over, der styrer bilens elektronik. Det kan medfører ekstraregninger til bilejere på flere tusind kroner. Foto: Scanpix

I en rundspørge blandt 302 værksteder landet over, meldes der om 102 tilfælde hvor gnavere har været i motoren, og det kan blive en rigtig dyr fornøjelse.

- Problemet for bilejeren er, at værkstedet nogle gange skal bruge mange timer på at finde årsagen til fejlen. Selv hvis man opdager bidemærker i bilens ledningsnet, kan det være svært at lokalisere den eksakte ledning, der er bidt i stykker. Derfor ender prisen for reparationen ofte på mange tusinde kroner, siger Jan Sturm.

Oplever man fejl i bilens elektronik, der blandt andet kan vise sig på bilens advarselslamper eller oplever at bilen kører ujævnt, så gælder det om at få bilen på værksted hurtigst muligt.

Hvis man helt vil undgå den dumme og dyre værkstedsregning, så bør man undgå at parkere i et område med meget vildtvoksende natur eller affaldscontainere, og du skal heller ikke efterlade en gammel madpakke eller anden mad i bilen.

Kærestepar får en romantisk tatovering: Da de viser resultatet frem, tager stemningen en lummer drejning