Yes! Nu kommer sommeren: 25 grader i næste uge

Skrevet af Emil Ryttergaard

10/05/2017
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Det er tid til at finde sommertøjet frem, da DMI vurderer, at næste uge byder på temperaturer op til 25 grader.

Dagens topnyheder

Det er snart slut med de kolde vinde og regnvejr. 

I næste uge tager vejret nemlig en mere solskinsfyldt drejning, hvor temperaturerne sniger sig op på de magiske 20-25 grader, vurderer DMI. 

- Vi ser en temperaturstigning over en uges tid, fra de nuværende cirka 10 grader til 20 grader, da der i løbet af weekenden kommer en højtryksfront ind over landet, siger vagthavende i DMI, Marianne Patzer til Dagens.dk.

Weekenden kan byde på spredte regnbyer, men allerede inden søndag rinder ud, kan der står op mod 18 grader på danske termometre.  

- Varmen, der ligger nede over central- og Sydeuropa kommer op til os, så vi ligger i sådan en højtryksryg, og det er et højtryk, der ligger over landet som en dyne, forklarer Marianne Patzer.  

- Det gør at vi får et stabilt højtryk, der omkranser landet, så det bliver tørt og ingen regn, da koldfronterne bliver holdt væk fra landet.  

Der er dog en lille risiko for regn i Nordjylland, hvis fronterne bryder igennem højtrykket, men ellers skulle temperaturerne blot stige i løbet af næste uge.   

- Tirsdag eller onsdag rammer vi de 20 grader, og torsdag eller fredag når vi op på den maksimale temperatur på cirka 25 grader. Det gælder dog ikke, hvis man bor tæt på kysten, hvor man må stille sig til tåls med 18-20 grader, siger Marianne Patzer til Dagens.dk.

Prognosen skulle holde vand og på en skala for, hvor sikre DMI er på det gode sommervejr, hvor 10 er stensikker og 1 er et dårligt gæt, ‘så ligger vi på en syver’, fastslår Marianne Patzer. 

Men det gode vejr holder altså ikke ved, og i slutningen af næste uge er det ikke sikkert at det holder ligeså tørt og varmt. 

- Det gode vejr bliver ikke ved og næste weekend er det slet ikke sikkert, at man kan slikke ligeså meget sol, vurderer Marianne Patzer forsigtigt til Dagens.dk.

Nabo åbner dør, og ser 5-årig med baby i armene: Da sandheden går op for hende, alarmerer hun straks politiet