Zornig: Vilhelmsen trak ikke millionstøtte tilbage

Skrevet af admin

23/01/2014

Dagens topnyheder

Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) fastslog for rullende kamera den 29. august 2013, at der var én million kroner på vej til Lisbeth Zornigs projekt Stemmer på kanten.

Og det løfte trak socialministeren aldrig personligt tilbage. Det fastslår Lisbeth Zornig i en pressemeddelelse, som hun har sendt ud, efter at Annette Vilhelmsen torsdag var i samråd om sagen.

Vilhelmsen har hele tiden fastholdt, at pengene først blev endeligt uddelt den 19. september - også selvom hun den 29. august ved en fejl var kommet til at love Zornig den ene million kroner.

Ifølge Zornig kontaktede Vilhelmsens personlige rådgiver, Jan Alder, ganske vist Zornig, den 30. august for at fortælle at løftet ikke kunne gives alligevel. Men det ville Zornig ikke acceptere, når nu løftet var givet for rullende kammerater.

Miseren skulle ifølge Zornig så udredes i en snak med ministeren, men den samtale blev aldrig til noget.

I stedet fik Zornig senere på dagen en sms fra en souschef i Socialministeriet, der vil snakke "praktik i forbindelse med tilskuddet til Stemmer på kanten, så vi kan få midlerne af sted".

/ritzau/