Silas Holst om vild dag: "Pludselig stoppede det"

Skrevet af Sarah S

39 uger siden

|

16/08/2023
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Pludseligt stoppede det, fortæller Silas Holst.

Dagens topnyheder

I går var en vild dag for Silas Holst.

Det fortæller han om, på sin Instagram-profil, hvor han også har delt et par billeder fra dagen.

"En vild dag!! Pludselig stoppede det med at have små børn ret så pludseligt. Nu er sommerferien forbi. Maggie startede i 3. klasse i går, og i dag havde Bob allerførste dag i 0. B! Bevares, det bliver magisk kun at køre et sted hen om morgenen i stedet for den timelange køretur rundt, men alligevel er det svært helt at forstå, at man nu har to skolebørn. Det er som om, at Maggie startede i 0. B for bare ti minutter siden, men nu går hun på en eller anden måde i tredje (!!) klasse," skriver Silas Holst i opslaget, hvor han har delt billeder af Bob Jones' første dag i skolen.

"Og Bob starter en helt ny hverdag fyldt med alt det, han elsker. Matematik og engelsk - og fodbold!! På dage som i dag, hvor det kan være svært at forstå, at tiden går så hurtigt, så kigger jeg bare på dem begge to og må konstatere: Hold kæft I er seje til det der med skole, lektier og venner!! Er en pavestolt far!!," afslutter Silas Holst sit opslag, som du kan se nederst i artiklen.

Silas Holst har i mange år været en fast del af de professionelle dansere i TV 2-programmet Vild med dans.

Men tilbage i november 2021, meldte Silas Holst ud, at han havde danset sin sidste sæson i det populære program.

Derfor vil vi heller ikke komme til at se ham på dansegulvet i den kommende sæson, som TV 2 slår dørene op for den 22. september.

I år er det en lidt anderledes sæson, da programmet har 20 års jubilæum.