Dagens.dk nyhedsbrev
Hold dig opdateret med seneste tophistorier fra ind- og udland.
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Dagens.dk, og få det daglige overblik over nyheder, sport og underholdning.
En 23-årig kvinde blev i aftes ufrivilligt holdt til fange i sin ekskærestes bil i Kolding. Hun blev truet med at blive skudt og at blive slået ihjel.
En 23-årig kvinde blev i aftes frihedsberøvet af sin ekskæreste - en 33-årig mand, begge fra Kolding.
Ved 21.20-tiden samlede manden kvinden op i sin bil i Kolding. Men det skulle senere vise sig, at blive til en noget uventet køretur for kvinden.
- Undervejs fratog han kvinden hendes mobiltelefon samt nøgler til lejligheden. Han truede med at slå hende ihjel samt at skyde hende med en pistol, fortæller Kaj Hundrup fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.
Kvindens ufrivillige køretur varede en times tid, der blandt andet gik over Vejlevej, Cedervej og Harte. Da manden holdt ind hos Shell på Vejlevej i Kolding så kvinden sit snit til at stikke af. Hun fik listet dørlåsen op og flygtede. Herefter ringede hun til sin far, som alarmerede politiet.
Manden var væk fra Shell-tanken, da ordensmagten nåede frem. Men så besøgte politiet den 33-årige mand på hans bopæl. Lejligheden blev ransaget, men der blev ikke fundet en pistol.
Han fremstilles derfor ikke i grundlovsforhør. Han er dog sigtet for frihedsberøvelse og trusler på livet.












Deltag i debatten