16-årig får betinget dom efter snekrig i skolegården

Skrevet af admin

31/03/2014

Dagens topnyheder

En 16-årig fik mandag ved Retten i Hjørring en dom på 30 dages betinget fængsel for at have givet "en vasker der gik over gevind" i skolegården.

Det skriver Nordjyske.

Episoden fandt sted på Hedegårdsskolen i Brønderslev 21. januar, hvor en gruppe elever havde udset sig en anden gruppe, som de angiveligt ville give en vasker i sneen.

Det endte lige voldsomt nok for en jævnaldrende kammerat, der fik flere spark i brystet under snekrigen. En lægerapport fastslår, at overfaldet medførte et bøjet ribben samt mange blå mærker til den tilskadekomne.

Ud over den betingede fængselsdom skal den 16-årige betale en erstatning på 1100 kroner til den forurettede.

Selv om den 16-årige nægtede at have begået vold, modtog han dommen.

/ritzau/