21-årig aarhusianer dræbt i voldsom bilulykke: Pokémon Go var tændt på mobilen

Skrevet af admin

28/07/2016

Dagens topnyheder

Den 21-årige mand fra Aarhus har ifølge politiet mistet livet ved, at han i meget høj fart bragede ind i et træ i vejsiden. Det skriver Ekstra Bladet

Politiet oplyser desuden, at den unge mands telefon var tændt, og at Pokémon Go kørte på skærmen. 

- Spillet kørte, da vi åbnede telefonen. Men vi kan selvfølgelig ikke med sikkerhed sige, at han spillede det på ulykkestidspunktet. Vi kan dog heller ikke udelukke det, siger politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerland lokalpoliti til Ekstra Bladet.

Han tilføjer, at det formentlig bliver umuligt at fastslå, om det var jagten på Pokémons, der slog den 21-årige ihjel. Tidspunktet for ulykken er nemlig uklart. Det var skraldemand, der alarmerede politiet klokken 5.17 i morges, da de tilfældigvis passerede forbi ulykkesstedet.

- Jeg tror desværre aldrig, at vi kommer det tættere. Hvis det overhovedet lykkes at finde ud af, om der har været noget aktivitet i det spil omkring et givet tidspunkt, så er det ikke engang sikkert, at det er det tidspunkt, hvor ulykken er sket.

Nordjyllands Politi hører meget gerne fra borgere med oplysninger i sagen.

Det er endnu ikke slået fast, om den unge mand havde narko eller alkohol i blodet på ulykkestidspunktet.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: