46-årig præst erkender forhold til mindreårig: Politiet frygter, at der er flere ofre

Den 22. juni i år anholdte Midt- og Vestsjællands Politi en 46-årig mand, der er præst ved Tømmerup Kirke ved Kalundborg, fremgår det af en pressemeddelelse.

Den 46-årige sigtes for seksuelle overgreb mod flere børn i lokalområdet. Han har siddet varetægtsfængslet siden den 23. juni 2016.

Men det er altså kun ét af forholdene, som præsten erkender at være skyldig i.

- Min klient nægter sig skyldig i alle øvrige rejste sigtelser, siger den sigtedes forsvarsadvokat, Thomas Philip, til TV ØST.

Sagen har hele tiden og kører fortsat for lukkede døre ved retten i Holbæk.

Men for at komme videre i sagen og få den færdigefterforsket hurtigst muligt, har anklagemyndigheden fået rettens kendelse for en ophævelse af navneforbuddet i sagen.

Læs også: 2 meter høj bodybuildertype til kvinde: Vil du se min tissemand

Dette betyder, at politiet nu kan melde mere åbent ud omkring den 46-åriges identitet, herunder hans ansættelse som præst ved Tømmerup Kirke.

- Vi er nået langt i vores efterforskning med de forhold, der nu er i sagen, men vi har mistanke om, at der er flere børn, som vi ikke har talt med endnu, der har været udsat for overgreb i forbindelse med deres kontakt med præsten ved Tømmerup Kirke, siger politikommissær Ove Pedersen, leder af personfarlig kriminalitet i pressemeddelesen.

- Vi opfordrer derfor forældre til at tale med deres børn, og er der mistanke om, at der har fundet overgreb sted, så vil vi meget gerne i kontakt med de pågældende, siger politikommissær Ove Pedersen videre.

Politiet kan kontaktes på 114.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip