73-årig kvinde vækket fra sin middagslur af lugtende og haltende mand – nu beder politiet om hjælp i sagen

Skrevet af Morten Larsen

27/06/2016

Dagens topnyheder

En 73-årig kvinde fra Skanderborg var fredag ude for en ubehagelig oplevelse, da hun i sit hjem på Sygehusvej sad i sin stol og sov.

Den ældre kvindes middagslur fik en brat afslutning, da hun vågnede ved lyden af en mand, der stod i lejligheden.

Synet fik kvinden til at råbe op, og manden begyndte at forklare, at han skam havde banket på døren.

Han var kommet på besøg for at tale med en sygeplejekse, lød forklaringen fra den usoignerede og lugtende mand, der kort efter var væk fra lejligheden.

Læs også: Københavns Politi efterlyser vidner i forbindelse med to drabsforsøg mod fængselsbetjente

Den 73-årige kvinde fandt senere sin pung i soveværelset, men der manglede 100 kroner i læderet.

Hun var blevet bestjålet ved højlys dag af tyven, der beskrives som cirka 160 centimeter høj og sidst i 50'erne. Håret var begyndende gråt, mens han slæbte på det ene ben.

Man kan kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 86561448, hvis man har oplysninger om den lugtende mand.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: