Familie på fem fundet døde: Ildevarslende besked på Facebook afslører måske årsagen

33-årige Megan Short blev lørdag fundet dræbt i sin stue i den amerikanske stat Pennsylvania. Ved siden af hende lå Megans 40-årige mand Mark Short, deres tre børn og familiens hund - de var alle døde.

Nær familien lå en pistol og en håndskrevet seddel, som myndighederne har beskrevet som et selvmordsbrev. Det har fået politiet til at arbejde ud fra en teori om, at et af familiens medlemmer dræbte de andre, for derefter at begå selvmord.

Det skriver New York Post.

Læs mere: Otte familiemedlemmer dræbt i USA - blev skudt i hovedet

Nu er der ifølge britiske Independent kommet nye detaljer frem i den tragiske sag. En uge før sin død, skulle Megan Short nemlig have skrevet en besked på det sociale medie Facebook, hvor hun søgte efter hjælp til at flytte fra familiens hjem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Facebook/Privat

Planen skulle ifølge Megan Shorts facebookopslag være, at hun ville flytte ud den 6. august - den skæbnesvangre dag, hvor hun blev fundet dræbt. Det fortæller familiens nabo Angie Burke ifølge Independent.

Læs mere: Internettet raser: Familie tager selfie med død isbjørn

Ifølge flere medier virkede det udadtil, som om ægteparret havde et velfungerende parforhold og familieliv. Men efterforskere i den tragiske sag, skulle dog have bekræftet, at der havde været problemer i hjemmet, før hele familien blev fundet dræbt.

Parrets yngste datter - toårige Willow - var født med en hjertefejl og fik en transplantation, da hun var bare seks dage gammel. Sygdommen sled på familien, som måtte opspore en medicin på særlige apotekter for at sikre, at pigens krop ikke ville afstøde hjertet. Ud over Mark, Megan og lille Willow, talte familien den otteårige datter Liana og femårige søn Mark.
 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip