Far ville stoppe babypludder, mens han så fjernsyn: Tævede sin lille datter ihjel

Cory Morris fra den amerikanske by Minneapolis slog angiveligt sin lille datter Emersyn 22 gange den 13. august. Nu er han anklaget for uagtsomt manddrab.

Det skriver britiske Metro.

Kæresten var efter sigende taget på arbejde, så 21-årige Cory Morris var alene med den fire måneder gamle pige, da han sad derhjemme og så fjernsyn.

Læs mere: Tandlæge slår elskerindens 1-årige barn ihjel - men bagefter gør han det mest chokerende

Emersyn begyndte at lave lyde. Faderen beskrev det senere som babypludder, da han blev afhørt at politiet. Han lagde pigen på et puslebord, men da hun blev ved med at lave lyde, begyndte han at slå hende.

Ifølge rapporter slog Cory Morris Emersyn 15 gange i ansigtet med en knytnæve, derefter syv gange i brystet, til sidst klemte han barnet på brystet med begge sine hænder.

Bagefter skulle Cory Morris have ringet til både sin mor og kæresten og sagt, at han havde gjort noget, der var rigtig slemt.

Læs mere: Mor mistede sin 4-årige søn på tragisk vis: Så hånede fremmede hende på nettet

Da brandmændene nåede frem til stedet, fandt de den lille pige i en pøl af blod. Hun blev senere erklæret død.

Familiemedlemmer har antydet, at der kan være tale om psykiske problemer, hvilket vil blive undersøgt under sagen.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip