Forsvundne 4-årige børn fundet i god behold

Skrevet af Ninna Andreasen

27/08/2015

Mest læste i dag

OPDATERING klokken 18.14: Børnene er fundet i god behold. Nordjyllands Politi oplyser nu, at de to forsvundne børn er fundet i god behold af en lokal borger.

Klokken 15.30 fik Nordjyllands Politi en melding om, at to børn var savnede i området omkring Thorup Strand ved Fjerritslev i Nordjylland.

De havde været væk siden klokken 14.30. Det skriver TV2 Nord.

Der skulle være tale om en pige og en dreng, der begge er fire år.

Politiet fik hurtigt patruljer ud på stedet. Der kom også en helikopter til at hjælpe med eftersøgningen sammen med cirka 100 privatpersoner på stedet, som også leder efter børnene.

Børnene var på en naturlegeplads ved Thorup Strand i forbindelse med en udflugt sammen med Naturskolen Aalborg.

Børnene er nu genforenet med deres respektive forældre, oplyder vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: