To mænd i 40'erne er blevet varetægtsfængslet efter et hjemmerøveri i Hjørring Kommune natten til torsdag.
De to gerningsmænd er mistænkt for at have opsøgt en bekendt, der også er i 40'erne, på vedkommendes adresse omkring 3:30.
- Gerningsmænd og offeret har en relation til hinanden, siger vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.
Politiet ønsker ikke at komme med yderligere detaljer i sagen. Grundlovsforhøret torsdag blev holdt for lukkede døre.
/ritzau/