To mænd udgiver sig for at være fra politiet: Leder efter ”Morten”

Omkring klokken 21 opsøgte to mænd en adresse i Houmannsgade, hvor de udgave sig for at være fra poltiet og spurgte efter 'Morten'.

De måtte dog gå fra adressen med uforrettet sag. Det skriver Lokalavisen.

Men kun en halv time senere opsøgte de en ny adresse i Østergade, hvor de gentog deres søgen efter ”Morten”.

Her svarede husets beboer, at der ikke var en Morten på adressen, hvorpå de to mænd sagde, 'så har I ikke noget at frygte'.

- Vi har ikke haft nogen politifolk ud de to steder, og de havde også en noget atypisk adfærd i forhold til, at de skulle være fra politiet," siger vicepolitiinspektør Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti til Lokalavisen.

Læs også: Politiet gør rystende opdagelse: Familie på fem fundet døde

Det er politiets opfattelse, at de to mænd muligvis kan have været ude i en form for inkassoforretning.

De to falske politimænd beskrives af anmelderne som begge 37-40 år, kraftige, havde brunt hår og var cirka 190 centimeter høje.

Et særligt kendetegn ved begge mænd er, at de skulle være skeløjede.

Den ene mand havde en grøn sweatshirt med hvide striber på. Den anden var i et sort jakkesæt.

Skulle andre have været ude for samme oplevelse, vil politiet vil gerne høre fra vidner eller andre, som måtte kende noget til de to skeløjede mænd, der ledte efter ”Morten”.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip