Mand anholdt for sælge småkager til politiet

Skrevet af Jens Simonsen

16/09/2014

Mest læste i dag

Mens den 30-årige Cameron Mitchell kørte rundt og afleverede varer til supermarkeder, faldt han i snak med en civilbetjent. Det var yderst uheldigt, for under samtalen tilbød han nemlig at sælge crack kokain til betjenten.

Han fandt en lille pose i sin lastbil og solgte den til civilbetjenten for 115 kroner. Herefter kørte Cameron Mitchell videre i sin lastbil for at levere de sidste varer til butikkerne i Halifax, i North Carolina. 

Han blev dog anholdt af politiet kort tid efter, men da posens indhold blev testet, fandt politiet ingen spor af kokain, skriver politiet i Halifax på deres facebookside.

Cameron Mitchell har forklaret til politiet i Halifax, at han havde brug for pengene, så han knuste  en Pop Tart småkage, og solgte det som crack kokain.

Sagen om det falske kokain kommer for retten i North Carolina den 1. oktober.