Medie: To mænd sigtes for drab i rockermiljøet

To mænd sigtes for drab ved et grundlovsforhør i Retten i Glostrup tirsdag.

Ifølge TV2 sker det i forbindelse med en sag om bortførelse i rockermiljøet. To mænd fra gruppen Satudarah skulle ifølge Ekstra Bladet have været holdt fanget og udsat for vold.

Retsmødet finder sted klokken ni i Glostrup.

Hidtil har Københavns Vestegns Politi været særdeles tilbageholdende med at give oplysninger.

Tidligere tirsdag morgen har politiet således afvist at svare på spørgsmål om, hvorvidt der er tale om en drabssag.

Mandag undersøgte politifolk en lejlighed i Hedeparken i Ballerup i forbindelse med efterforskningen.

/ritzau/

Dagens Gossip