Mor samler tusinder ind til kræftramt datter - men så ringer en præst til politiet

Så vidt lokalsamfundet vidste, var Jessica Goods fireårige datter alvorligt syg af kræft og havde været det hele sit liv. Men i juli begyndte sagen at tegne sig i et noget andet lys, da en præst ringede til politiet.

Den 32-årige mor fra Enid i Oklahoma, USA, samlede massevis af penge ind gennem Facebook og GoFundMe-indsamlinger. I årevis delte hun detaljer om datterens kamp for livet, skriver The Independent.

Som barn, forklarede moderen på nettet, fik pigen fjernet en hjernetumor. Hun fik kræft, epileptiske anfald, havde nøddeallergi, var spastisk lammet og ventede på en hjertetransplantation.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Enid Police Department

Lokalsamfundet var mere end villige til at hjælpe moderen, så datteren kunne få den bedste behandling. Et byggefirma sendte hende 3.300 kroner. Et golfarrangement gav knap 80.000 kroner til behandlingen. Endnu 20.000 blev samlet ind af en lokal fotograd.

Også familiens kirke donerede 33.000 kroner for at dække medicinudgifter og lån.

Moderen delte også flyere ud, hvor hun beskrev, hvordan datteren havde kæmpet for livet fra dag et.

Læs også: Søn får sit sidste ønske opfyldt, inden hans liv ender - der er bare ét problem

- Hun har modbevist lægernes dom gang på gang, skrev hun blandt andet på løbesedlerne.

Men efter fire års indsamling af penge, begyndte den hjerteskærende historie at vække mistanke. Eksempelvis havde datteren aldrig tabt håret, selvom hun angiveligt gennemgik kemoterapi. Moderen takkede også nej, når folk i lokalsamfundet tilbød at hjælpe med at passe hendes andre børn eller køre datteren til lægeaftaler.

Præst blev mistænksom
I begyndelsen af 2016 skrev Jessica Good igen på Facebook, at kræften var tilbage. Hun behøvede flere penge til behandling af pigen. Nu blev en præst mistænksom.

Han kontaktede i midten af juli i år det lokale politi. De satte gang i en efterforskning af mulig svindel. Politiet talte med borgere i byen og også med pigens læger.

Intet i journalerne tydede dog på, at hun nogensinde havde haft kræft. Til sidst erkendte Jessica Good, at en tårevædede historie om den syge datter var løgn fra ende til anden. Chokket var stort, men vreden var muligvis endnu større.

- Det er ret uhyggeligt, at alle hendes andre børn tænker ‘Min søster har virkelig været syg’, og denne lille pige vokser op i den tro, at hun er syg, skriver Josh Norman, der er en af dem, som har givet penge til pigens behandling.

Læs også: Mor ændrede sin babys navn efter tre måneder: Gav for mange problemer

Fredag var hun i retten tiltalt for tre tilfælde af bedrageri. Hun skal i retten igen den 26. september.

Såfremt hun kendes skyldig, kan hun både se frem til fængsels- og bødestraf.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV