Pigen alle taler om: Politiet har fået tip fra Danmark

Skrevet af Michael Lauritsen

20/10/2013

Mest læste i dag

Den lille, blonde pige, som politiet onsdag fandt under en aktion i en roma-lejr i Farsala i Grækenland, er samtaleemne i hele verden. Og der er kommet tip fra nær og fjern - også Danmark.

Det fortæller Panagiotis Pardalis fra organisationen 'The Smile of the Child', der har den fireårige pige i sin varetægt, til Ekstra Bladet.

- Folk er meget optagede af pigens skæbne. De ringer og spørger, om de kan støtte hende eller sende gaver til hende, siger han.

LÆS OGSÅ: Mystik om fundet barn: Hvem savner denne fire-årige pige?

For tre dage siden levede pigen under kummerlige forhold. Nu er hun omgivet af pædagoger og psykologer. Og der er fremskridt at spore.

- Jeg har lige fået at vide, at hun er begyndt at lege med legetøj. Det tager vi som et tegn på, at hun føler sig mere tryg og sikker, siger Panagiotis Pardalis.

LÆS OGSÅ: Fundet i roma-lejr: Mystisk pige kan stamme fra Skandinavien

Politiet har udsendt en efterlysning gennem det international politisamarbejde Interpol med en formodning om, at pigen kan være fra Skandinavien eller Bulgarien.

Græsk politi arbejder ud fra en teori om, at pigen er blevet kidnappet kort efter hendes fødsel.

LÆS OGSÅ: Blev fire-årig pige givet væk af døende kvinde?

Roma-parrets advokat siger, at den "blonde engel", som græsk presse har navngivet hende, blev bortgivet af hendes biologiske mor, som angiveligt kommer fra Belgien.

Roma-parret, der angiveligt har fjorten børn i forvejen, er blevet arresteret af græsk politi.