Pokémonjægere skal hjælpe med at fange disse drabsmænd

Skrevet af admin

25/07/2016

Mest læste i dag

Pokémon-jægere har allerede fundet et lig i Odense havn og afværget en voldtægt. Mens de er i gang med at lede efter monstre i byer og på land, kan de derfor ligeså godt hjælpe politiet med at opklare flere krimi-sager.

Det mener Dansk Politi i hvert fald, der beder de legende børn og voksne om at holde udkig efter de to mest eftersøgte personer i Europa, som dansk politi har fået på listen:

- Mens I leder efter Pokémons, kan I så ikke også hjælpe os med at lede efter de to nye mistænkte, som dansk politi har udvalgt til hjemmesiden for de mest eftersøgte personer i Europa? Det drejer sig om Amin Qatra, som søges i forbindelse med et knivdrab i Vejle, og Mohamed Ahmed Hassan, der er eftersøgt for et knivdrab i Brønshøj, skriver politiet således i et opslag på facebook.

Amin Qatra har været efterlyst siden juni i år.  Han anslås at være 178 centimeter høj. Han har brune øjne, er af afghansk oprindelse og er født i 1989. Han er mistænkt for at have begået et mord 1. Juni i år i Vejle ved at skære halsen over på sit offer.

Mohamad Ahmed er 190 centimeter høj, har brune øjne, han er synligt krumrygget, af somalisk afstamning og er født i 1983. Han er eftersøgt for at have stukket et offer ihjel med kniv den 28. August i 2009 i Brønshøj, oplyser politiet via aeuropæisk politis liste over Europas mest eftersøgte mennesker. Du kan se hele listen her

Politiet håber, at gen-efterlysningerne giver pote, da de tre første, ordensmagten efterlyste via hjemmesiden nu alle er pågrebet. 

Læs også: Pokemon-jægere beskæftiger politiet landet over

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: