Politiet efterlyser hundeejere: Den bliver afhændet om få dage

Skrevet af Sol Stoffregen

28/08/2014

Dagens topnyheder

I tirsdags fandt en borger en herreløs hund på Rådhusbakken i Tirstrup nord for Ebeltoft. Derfor efterlyser Østjyllands Politi ejerne til hunden. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Hunden er en tæve af schæfer/labrador-blanding, og den er hvid/gul. Den har et halsbånd med små poter på, men ellers er der ingen kendetegn på hunden.

Læs også: Sarah og Yasmin er bortført af deres far: Hjælp med at få dem hjem  

Den herreløse hund befinder sig på Hundepension Hallendrup, Albøgevej 14, 8570 Trustrup, der har telefon 87 59 2141.

Østjyllands Politi meddeler, at såfremt en ejer ikke melder sig inden tre dage, vil hunden blive afhændet.

Afhændet betyder, at hvis ikke det lykkes at finde ejerne, vil man prøver at finde en ny ejer. Og hvis ikke det kan lade sig gøre, så vil hunden blive aflivet.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information