Politiet efterlyser ung parkerings-onanist i Roskilde

Skrevet af Ronja Ryde

19/12/2014

Mest læste i dag

Omkring klokken halv ni i morges fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en 31-årig kvinde.

Kvinden havde netop afleveret sit barn i en institution på Gartnervang i Roskilde, og var på vej hen til sin bil på parkeringspladsen. Pludselig stod en fremmed mand og onanerede foran hende.

Den 31-årige mor skyndte sig væk i sin bil.

Hun har beskrevet manden som:

Grønlandsk af udseende, ca. 25 år gammel, 165-170 centimeter høj, almindelig af bygning, med sort kort hår og iført sort jakke og sorte bukser.

Politiet ledte efter manden i området, men fandt ham ikke.

Lokalpolitiet i Roskilde vil derfor gerne høre fra personer, som skulle have bemærket manden i området, eller som kan give oplysninger om mandens identitet.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.