Politiet jagter mystisk mand på trehjulet cykel

Skrevet af Morten Larsen

30/03/2015

Mest læste i dag

Hvem er den mystiske mand på den trehjulede cykel?

Dét spørgsmål vil Midt- og Vestsjællands Politi gerne have svar på.

Derfor har ordensmagtenoffentliggjort et overvågningsbillede af manden, der er mistænkt for at køre rundt og lave hærværk i Roskilde midtby.

I et halvt års tid har den midtsjællandske domkirkeby været plaget af mandens hærværk, der indtil videre har kostet omkring en halv million kroner.

Den mystiske mand har hærget midtbyens bygninger ved at spraye 'STW' på dem med grafitti.

Læs også: Video: 8-årig dreng ræste på motorvej på trehjulet cykel

Indtil videre har den manden sprayet de mystiske tre bogstaver over et hundrede steder i Roskilde midtby, hvor flere kirker, herunder Roskilde Domkirke, og præsteboliger er blevet udsat for graffitihærværket.

Roskilde Politi håber, at borgere kan hjælpe med at identificere manden på fotografiet, der dog ikke længere lader sig transportere på cyklen med de tre hjul, når han hærgende bevæger sig gennem byen.

- Den trehjulede cykel var stjålet, men er nu fundet i Roskilde, men manden mangler stadig, siger Carsten Andersen fra Roskilde Politi til Dagens.dk.  

Selv om politiet har fået flere henvendelser i sagen, så ved de stadig ikke, hvem der gemmer sig bag tagget 'STW'.

Har man oplysninger i sagen, så kan Midt- og Vestsjællands Politi kontaktes på telefon 46351448.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: