Q-Park mente ikke, billetten var synlig nok: Nu har Tone vundet i retten

Skrevet af Sol Stoffregen

01/03/2015

Mest læste i dag

69-årige Tone Melvær fra Norge nægtede at finde sig i en parkeringsbøde og insisterede på, at hun havde handlet korrekt den dag i 2013, hvor parkeringsselskabet Q-Park udstyrede hende med en bøde på 760 norske kroner. Hendes mange anstrengelser skulle vise sig at være det hele værd - forleden vandt hun en retssag mod p-vagten, der gav hende kontrolafgiften.

Det skriver det norske medie E24.

- Jeg er meget glad. Retten siger præcis, hvad jeg har forsøgt at få frem, nemlig at p-vagter skal gøre et bedre stykke arbejde med at tjekke billetter, før end de udskriver en bøde, siger Tone Melvær til E24.

Læs ogsåSurt show: Fik parkeringsbøde for at hjælpe ved trafikuheld

Historien startede den 10. september 2013 i Oslo, her lagde 69-årige Tone en p-billet i forruden, hvor der er en fordybning i instrumentbrættet, hvilket betød, at billettens skrift var synlig fra en vinkel men svær at se fra en anden vinkel.

Med det samme klagede Tone til p-vagten, som ikke var modtagelig for hendes argument med, at an sagtens kunne læse p-billetten, hvis man stod ved siden af bilen i stedet for foran bilen. Derfor gik Tone videre med sagen til Q- Park men fik afslag, siden klagede hun til den norske parkeringsbranches klageorgan uden held.

Endelig kom sagen op i tingretten, hvor sagen blev afvist på grund af retten ikke mente, at der længere fandtes retslig grundlag for at behandle sagen. Men da Tone fik hyret en advokat, kom sagen for lagmannsretten, som altså forleden gav Tone medhold i, at Q-Park ikke have grundlag for at give hende en bøde, og at p-vagten let kunne have læst Tones billet, hvis vedkommende havde bevæget sig hen ved siden af bilen.

Læs også: X Factor-dommer i chok: Min kone er død

Ifølge Tone Melværs advokat går hver tredje klage til parkeringsklagenævnet på, at billetten ikke er synlig nok. Men Tones sag er formentlig ikke en principielafgørelse og får derfor ikke indflydelse på lignende sager. 
  
E24's læsere var så utilfredse med sagens forløb, at de undervejs betalte for den 69-årige kvindes p-bøde på 760 norske kroner.