Snød de hjemløse: Rumæner med falsk ID knaldet for at sælge Hus Forbi

Skrevet af Holger Madsen

10/12/2013
Anholdelsen skete i Lollands Centret i Maribo på Lolland mandag formiddag, oplyser Sydsjællands Politi i dag.

Mest læste i dag

Her stod en 25-årig mand fra Rumænien i centret, og forsøgte at sælge eksemplarer af bladet Hus Forbi.

- Den 25-årige havde et temmelig forfalsket id-kort fra Hus Forbi om halsen, og han blev derfor sigtet for såvel dokumentfalsk som bedrageri, fortæller politiet.

Udlændingekontrolafdelingen behandler sagen, og den 25-årige skal fremstilles i grundlovsforhør i retten.

Der findes i dag omkring 5.000 hjemløse i Danmark, hvor af omkring 500 lever på gaden.

Og når de falske sælgere er et problem, så er det fordi salget af Hus Forbi faktisk gør en forskel for mange hjemløse. Og ikke kun økonomisk.

De fleste oplever, at de nu kommer mere i kontakt med andre mennesker, at de har fået mere styr på deres liv og har øget deres selvrespekt. Hver tredje oplyser, at deres misbrug er faldet og knap hver fjerde, at deres helbred generelt er blevet bedre, oplyser Hus Forbi selv.

Og hvis vi lige skal genopfriske de to formål med Hus Forbi:

1. At være med til at skabe debat og dialog om og med hjemløse og socialt udstødte, som typisk ikke kommer til orde i medierne.
Hus Forbi er med andre ord deres talerør og skal sætte deres holdninger, behov og ønsker på dagsordenen over for politikere, myndigheder og resten af danskerne i al almindelighed

2. At give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til.
For mange er det at sælge Hus Forbi et værdigt alternativ til tiggeri eller kriminalitet, fordi de her tjener penge på 'lovlig' vis ved at sælge et produkt - avisen - som de kan stå inde for.

Fakta om Hus Forbi:

Hus Forbi udgives af foreningen Hus Forbi og udkommer 12 gange om året.

Hus Forbi koster 20 kr. i  gadesalg.

Sælgeren tjener 8 kr. pr. avis.

Af de sidste 12 kr. går 8 kr. til produktion, administration og distribution og de sidste 4 kr. til moms.

Du i øvrigt læse mere på Husfobi.dk.