Sortedam afspærret: Par i cykelbåd har fundet håndgranater

Skrevet af Redaktionen

26/08/2016

Dagens topnyheder

Der er blevet fundet to gamle håndgranater i Sortedam Dossering nær Østerbrogade i København, oplyser vagthavende ved Københavns Politi.

Området er afspærret, og Ammunitionsrydningstjenesten (EOD) er tilkaldt.

- Håndgranaterne er fundet i vandet af to, der var ude at sejle i cykelbåd. De ser funktionsduelige ud, så derfor har vi tilkaldt EOD, siger vagthavende ved Københavns Politi Kristian Aaskov til Ritzau.

- Men håndgranaterne er ikke farlige, så længe man holder fingrene væk.

/ritzau/