Større brand hærger bygning på Strøget i København

| Skrevet af Ritzau den 12. marts 2016 - 5:24
Foto: Colourbox.

En brand i erhvervsejendom på Strøget er under kontrol, men efterslukningen vil vare det meste af formiddagen.

En brand, der tidligt lørdag morgen hærgede en bygning i Nygade 4 i København er under kontrol, men efterslukningen vil vare det meste af formiddagen.

- Den har haft godt fat i etageadskillelserne, så dem er vi ved at skære op for at sikre os, at der ikke er lommer af ild, siger Kristian Næsted, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab.

Nygade er en del af Strøget, og branden blev opdaget af en politipatrulje, der kort efter klokken 04 kørte forbi ejendommen.

- Det er en erhvervsejendom, og derfor er der formentlig ingen mennesker i bygningen, siger vagtchef i Københavns Politi Henrik Brix.

Branden brød ud på første sal og bredte sig op i ejendommen.

- Førstesalen er svært brandskadet, og resten af ejendommen er brand- og røgskadet, fortæller Kristian Næsted.

Ud over efterslukning arbejder Hovedstadens Beredskab også på at begrænse følgeskaderne af branden.

- Det drejer sig blandt andet om at fjerne slukningsvandet og får ventileret bygningen, forklarer Kristian Næsted.

/ritzau/

Deltag i debatten

 

Krimi

Politik

29. juli 2016

Malene Ravn Neumann har fået nok efter 10 år som socialrådgiver. Hun er træt af altid at sige 'nej', 'beklager' og 'det kan desværre ikke lade sig gøre'.

Frækt

27. juli 2016

En blowjob er yderst intimt, men det er bestemt ikke altid lige lækkert - hvis sandheden skal på bordet. Her er fem ting, der gør oralsex mindre nydelsesfuldt.