Tiltale: 22-årig forsøgte at dræbe tilfældig mand i S-tog

Skrevet af Jesper Larsen

17/12/2014

Mest læste i dag

En tilsyneladende tilfældig 19-årig passager i S-toget i Købehavn var i overhængende livsfare, da han i november sidste år blev angrebet med en kniv i toget af en 22-årig knivstikker. 

Angrebet skete i et fyldt S-tog den 22. november sidste år kl.15.10, hvor chokerede vidner overværede, hvordan den 22-årige knivstikker gik målrettet hen mod det 19-årige offer med en 11 cm lang foldekniv i hånden, og gav ham et 12-13 cm dybt knivstik i låret og et lignende knivstik i venstre balle, der skar en pulsåre, en blodåre og den store nerve til venstre ben over, skriver Ekstra Bladet, der har fået indsigt i anklageskriftet

Offeret var i livsfare efter overfaldet.

Den tiltalte 22-årige knivstikker har erkendt at have ført kniven, men han nægter drabsforsøg. Angiveligt tog han fejl af den 19-årige og en anden, han havde en konflikt med. 

Efter angrebet stak den 22-årige af i en taxa, men overfaldet blev filmet af overvågningskameraer i S-toget, og en uge efter overfaldet efterlyste politiet ham med navn og billede i pressen. 

Han blev anholdt nogle måneder efter i forbindelse med et indbrud i Købenahvn.

Retssagen vil køre foran et nævningeting, fordi den 22-årige kræves idømt mere end fire års fængsel.