Tragedigen i Sindal: Kisterne pyntet med børnenes yndlingsting

Skrevet af Michael Lauritsen

20/07/2013

Mest læste i dag

Familie og venner til de tre dræbte børn i den tragiske trafikulykke på Lendumvej mellem Sindal og Frederikshavn i Nordjylland tog lørdag middag den sidste afsked.

Bisættelsen for 11-årige Søren, ni-årige Saoirse og tre-årige Connor O'Shea blev holdt i Åsted kirke - kun få kilometer fra det sted, hvor deres liv endte brat.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Det var børnenes mor Maria O'Shea, der kørte familiens lejede bil, da den blev ramt af en modkørende under et venstresving. Hun overlevede ulykken sammen med den kun fem måneder gamle Torben. I dag hjalp hun med at bære kisterne ud.

Før bisættelsen havde familien opfordret deltagerne til selv at plukke blomster i området. Således var kirken fyldt med markblomster. Deltagerne var også iklædt sommertøj, idet familien havde frabedt sig sort beklædning.

De tre kister var udsmykket med de afdødes yndlingsting.

På 11-årige Sørens kiste lå et træsværd. Ni-årige Saoirses kiste var pyntet med sommerfugle, som var lavet af silkepapir. Tre-årige Connors kiste havde fået et Superman-logo.

Familien var på besøg hos moderens far, der bor i Vendsyssel, da ulykken skete. Til dagligt bor de i byen Pemberton i Australien.