Danmark har verdens dyreste Netflix

Skrevet af Jesper Larsen

01/09/2015

Dagens topnyheder

Danskerne elsker at streame film og tv over nettet, men i forhold til forbrugere i resten af verden, er det en særdeles bekostelig affære. 

Det koster dobbelt så meget at se Netflix i Danmark som i USA, og intet sted i verden er det ligeså dyrt som herhjemme.

Det viser en opgørelse, som Quartz har lavet. 

Netflix hævede tidligere i år prisen for et abonnement herhjemme, hvilket fulgte efter den samme manøvre i USA og resten af Europa, fordi Netflix er er presset på indtjeningen ved at udleje dvd'er, som de tidligere tjente godt på.

En dansk bruger lægger i gennemsnit lægger godt 100 kroner per måned, mens vores svenske og norske naboer lægger henholdsvis 82 kroner og knap 90 kroner.

Billigst er det i Argentina, hvor man slipper med så lidt som 32 kroner per måned.

Netflix har 35 procent af streamingmarkedet herhjemme, ifølge analyseinstituttet Wilkes. 

De lægger bag DR og Googles Youtube.