England - tag på fodboldrejse til spillets hjemland

Skrevet af PA

27/09/2016
England er fodboldens moderland og rummer en bred buket af fodboldoplevelser. Her er ikke mindst London et slaraffenland for den fodboldgale. Det gælder selvfølgelig fodboldoplevelserne, men også andre kulturelle begivenheder.

Dagens topnyheder

Landet (og i særdeleshed hovedstaden) råder også over masser af bryggerier, hvor du både kan blive klogere på engelsk ølbrygning og samtidig smage på varerne.

Englands Premier League har nogle af verdens bedste og dyrest betalte spillere i stalden. Mange af disse spillere tørner ud for de store Londonklubber Arsenal, Chelsea, Tottenham og West Ham. De dyrt betalte spillere har et enormt pres på sig, hvilket tvinger dem til at yde deres allerbedste i hver kamp – særligt, når der spilles på hjemmebane rundt omkring i London.

London er fodboldens mekka

Når der så tilmed er London-derby mellem de lokale hold, kommer stemningen yderligere et nøk op. Lokalopgørene mellem Arsenal og Tottenham er verdenskendte for deres høje intensitet og tit også masser af mål - og festen fortsætter altid ude i byen bagefter

Fodbold på næstøverste hylde

I London finder du også topklasses-underholdning fra Englands næstbedste række, The Championship. Det er en liga, der er kendt for at have den måske allerbedste atmosfære i Europa.

Spillet på banen er ekstremt hårdt, og det smitter af på stemningen på tribunerne, hvor fansene skråler sig hæse i flæng. Det er britisk, når det er bedst. I The Championship huserer gammelkendte London-hold som Queens Park Rangers og Fulham.

Bryggerierne byder indenfor

På en fodboldrejse skal du formentlig nok få smagt på en øl eller to uanset hvad. Men hvorfor ikke slå vejen ind forbi et at Londons mange bryggerier og få et indblik i, hvordan ”nektaren” laves?

Besøg for eksempel London Fields Brewery, der er bosiddende i det østlige London. Her er der daglige rundvisninger på en time med afsluttende ølsmagning. I hverdagene er der rundvisninger klokken 19, mens det lørdag og søndag hedder hver time i tidsrummet 12 til 17. Hele herligheden koster ti pund.

Manchester - et rigtig godt alternativ

Har du været i London, eller foretrækker du at prøve kræfter med noget andet, så er Manchester stedet lige for dig. Byen råder over to af landets allerstørste klubber, nemlig lokalrivalerne Manchester United og Manchester City.

”De Røde Djævle” fra United hører hjemme på det legendariske ”Old Trafford” med plads til 75.000. Lige nu tørster klubben efter deres første mesterskab, siden deres legendariske træner, Sir Alex Ferguson, trådte tilbage.

Holdet vil gøre alt for at vinde, og derfor har man kastet ekstra stjernestøv over spillertruppen ved blandt andet at erhverve sig den svenske superstjerne og målmager Zlatan Ibrahimovic. Derudover har klubben ansat den succesfulde, men meget excentriske træner José Mourinho.

De stjernespækkede fra City, der hører hjemme på det nymoderne ”City of Manchester Stadium” med plads til 55.000 tilskuere, har ligeledes set sig slået i mesterskabskampen i de seneste par sæsoner. De vil derfor gøre alt for, at de kan løbe med mesterskabet. Men der er hård konkurrence om titlen, og London-klubberne vil gøre alt for, at de to Manchester-klubber ikke kommer til tops lige med det samme.

England er fodboldens hjemland

Så skal turen gå til London eller Manchester? Liverpool eller noget helt fjerde? Mulighederne for en uforglemmelig fodboldtur med gutterne er uendelige i fodboldens moderland. Det er blot at bestemme sig og tage flyveren den korte tur over til de britiske øer. Du får flere informationer om fodboldrejser til England lige her.