Træt af influenza, snottet næse og ondt i maven?

Skrevet af PA

17/02/2017

Dagens topnyheder

Kender du nogen, der er syge af forkølelse, influenza eller maveonde? Selvom vinteren har budt på et mildt vejr, så har mange været syge af forskellige smitsomme virusser. Heldigvis kan du selv gøre meget for ikke at blive smittet med en af de irriterende sygdomme, der ofte har det med at sprede sig til hele arbejdspladsen og til resten af familien. Vi har samlet en række gode råd, som du bør følge, hvis du vil undgå at blive smittet:

1: Hånddesinfektion og håndvask

Du ved det godt. Virus og bakterier smitter, fordi du ikke har været grundig nok med håndvask og håndsprit. I denne tid, hvor mange er syge er det derfor en god ide at sørge for at vaske hænder inden man spiser, ligesom det er en god ide løbende at bruge desinfektionsmiddel på hænderne. Den gyldne regel er, at håndvask er nødvendig ved synlig snavs og våde hænder, hvor håndsprit er nok ved ”rene” kontorhænder. Ofte vil det på en arbejdsplads være en god ide at installere en spritdispenser, da dette vil give mindre sygedage.

2: Sund kost og motion

Det nytter ikke at spise C-vitamin, hvidløg og løbe en marathon, når først du er blevet syg. Men det er en god ide at sørge for at dyrke regelmæssig motion og sørge for at indtage sundt og varieret kost hele året. På den måde får du en sundere krop, der er mere modstandsdygtig overfor virus og bakterieangreb.

3: Søvn

Det er vigtigt, at du får en ordentlig søvn, hvis du gerne vil være sikker på, at dit immunforsvar skal være stærkt nok til at afværge sygdom. Derudover hjælper søvn med til, at du kommer dig hurtigere over en sygdom. Sover du under 7 timer om natten, så har du en større risiko for at blive smittet af influenza, forkølelse med mere.

Selvom de fleste i løbet af en vinter når at blive smittet, så kan du med disse 3 helt basale råd forbygge de fleste virusangreb. Så frem med håndspritten og pas på din krop.