Dagens TV: Fremtidens pølsevogn er en gourmetoplevelse

To ristede og to brød. Den bestilling har danskerne i mange år lagt ved pølsevognen. Men nu kan en ny dille være på vej. Maden skal ikke ristes eller steges. Den skal dampes.

Og ifølge Timm Vladimir, kan damp gøre underværker for dine råvarer – og bevare saft, smag, sprødhed og vitaminer langt bedre end hvis du f.eks. koger din mad.

“Det kan i mange tilfælde være en fordel at dampe sin mad. For tit så koger vi både grønsager og andre ting. Og problemet er, at der både ryger smag og væske ud i kogevandet. Men når du damper det, så bliver smag og næring inde i det du damper,” forklarer kok Timm Vladimir.

I løbet af sensommeren kan man selv få en smagsprøve på dampet mad i fast food form. Den celebre kok, Timm Vladimir, vil dampe maden i en Electrolux Taste Truck og stå for udskænkningen.

Du kan møde ham ved Køge Festuge på Torvet den 1. September, på Århus Food Festival den 2.-4. September og på Fiskens Dag på Rådhuspladsen i København den 10. September.

Se indslaget herunder:

Dagens Gossip