Du har aldrig sovet bedre: Snart kan du tage på verdens første ØL-HOTEL

Skrevet af Kirstine Petersen

20/08/2016

Dagens topnyheder

Øl er godt. At sove er godt. At sove et sted med øl er endnu bedre. Det er i hvert fald dele af filosofien bag verdens første øl-hotel, der åbner inden længe i San Diego, Californien, USA. Det afslører mediet Metro

Det er det tiende største, amerikanske bryggeri, Stone Brewing, der står bag. Bryggeriet har allerede erfaring med både bryggekunsten (selvfølgelig) og driver udover bryggeriet også en bistro, en butik og nogle gartnerier, der alle har den gyldne drik og fremstillingen af den i centrum.


Fotos: Stone Brewing

Det kommende ølhotel bliver opført i sten ved siden af Stone Brewings bistro og gartneri, og her vil gæster øjeblikkeligt blive tilbudt en øl ved ankomsten – gratis naturligvis. Derudover er der en obligatorisk bar i lobbyen og man er selskrevet til at få leveret øl til værelset (hvor der i øvrigt er store vinduer, man kan nyde udsigten fra i sin brandert).

Læs også: I dag er det International Øl Dag!: 5 grunde til at sige skål på det

På tager af denne paradis-bygning anlægges en tag-have, hvor man kan nyde lidt mere øl og udover et stort udendørsareal med smukke haver, åbnet dørene inde i bygningen for en balsal, hvor der er højt til loftet, så tømmermændene kan stige til vejrs.

Øl-hotellet forventes at stå færdigt i år 2018, så der er tid til at samle nok pant til en god ferieopsparing derhen.

Læs også: Genforskere: Du ældes langsommere, når du drikker en iskold øl hver dag
 

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: