Tjek dine dadler: Solhjulet kalder skimmel-frugter hjem

Skrevet af Ronja Ryde

15/04/2014

Dagens topnyheder

En fejl i pakningen af økologiske, stenfri dadler af mærket Rapunzel kan medføre gæring og dannelse af skimmel i frugterne. 

Derfor kalder producenten, Solhjulet, nu varerne tilbage. 

Det drejer sig om dadler fra Rapunzel med sidste salgsdato 05-02-15 og 06-02-15.

Daddelmærket er solgt i økologi- og helsekostbutikker, dagligvarebutikker og og cateringvirksomheder i hele landet. 

Læs også: Advarsel: Rottelort i økologiske dadler

Skimmelramte dadler er ikke direkte sundhedsskadelige, men egner sig ikke til at blive spist. 

Produktet har desuden følgende deklaration: 

Nettovægt: 250 g.

Varenr. 810081

Er du en af dem, der har en pakke af de pågældende dadler liggende derhjemme, opfordres du til at aflevere dem tilbage til den butik, du har købt det i - eller direkte til Solhjulet.