Jørgen Olsen taler ud: Sådan har Noller det i dag

Mathias Nielsen

82 uger siden

|

06/04/2023
Navne
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Storebror Jørgen fortæller nu, hvordan den sygdomsramte lillebror har det for øjeblikket.

Dagens topnyheder

I mange år har Jørgen og Niels Olsen turneret land og rige rundt som Brødrene Olsen.

I 2019 måtte duoen dog stoppe på ubestemt tid, da Niels “Noller” blev ramt af alvorlig sygdom i form af en blodprop og siden da også fik kræft i hjernen.

Det har været hårdt for familien, også for Jørgen, som har savnet at have Noller med på scenen. Jørgen er nemlig fortsat med at spille koncerter, men det er ikke det samme alene.

Det fortalte han for nylig. Noller er heldigvis kræftfri i dag og skal man tro storebror Jørgen, så går det fremad. 

- Han har det godt. Jeg synes, han begynder at få det bedre. Han er stadig min elskede bror og selvfølgelig ville jeg helst have haft, han var her, og at vi kunne spille sammen, men det kan ikke lade sig gøre lige for øjeblikket, fortalte Jørgen Olsen, til BILLED-BLADET i forbindelse med Jørgen de Mylius’ 60-års jubilæum hos Danmarks Radio.

Selvom det går fremad, så kommer Noller nok ikke tilbage til scenen igen, lyder dommen fra Jørgen.

Det skyldes især de store distancer, som der af og til skal tilbagelægges i forbindelse med en eller flere koncerter.

- Det tvivler jeg på. Når jeg skal ud at spille, rejser jeg ret langt, og det er ret strabadserende, forklarer han.

Brødrene Olsen spillede deres sidste koncert sammen til Smukfest tilbage i 2019, hvilket meget vel også kan vise sig at være deres sidste koncert sammen nogensinde.