Den danske musiker Shaka Loveless har gennem sin karriere haft ret stor succes.
Sange som “Tomgang” og “Dengang du græd” er formentlig sange, som mange danskere kan synge med på.
I de seneste år har der dog været lidt stille fra Shakas side. Faktisk har han overvejet, om han overhovedet skulle fortsætte sin musikkarriere.
Det skete under den første coronanedlukning for tre år siden, hvilket var en stor mundfuld for kulturlivet. Shaka valgte dog at fortsætte af en helt særlig årsag, skriver SE og HØR.
Da landet lukkede ned, fik Shaka Loveless det som om, at han fik en pude over hovedet.
Shaka ville igen finde glæden i at lave musik, og dét fik stor betydning for hans nye album.
Her var kernen nemlig at glæden skulle være der og ikke mindst at have det sjovt undervejs.
– Jeg skulle genfinde glæden ved at lave musik. Jeg var faktisk i tvivl, om jeg overhovedet gad mere. Albummet har derfor bare handlet om at have det sjovt, fortæller Shaka Loveless i en video hos SE og HØR.
Det nye album “Ikke flere helte” udkom i marts måned, og er første udgivelse fra Shaka Loveless i fem år.
Fredag aften var Shaka da også tilbage på scenen, da han sammen med Joey Moe indtog Plænen i Tivoli til dette års anden udgave af “Fredagsrock”.