Tidligere Paradise Hotel-deltager Tinna Jakobsen død - tabte kampen til kræften

Skrevet af Michael Lauritsen

28/07/2013

Dagens topnyheder

Selvom venner og familie forsøgte til det sidste at rejse penge til behandling i Tyskland, så var det alligevel for sent. Den tidligere Paradise Hotel-deltager, Tinna Jakobsen, har tabt kampen til kræften. Hun blev 24 år.

På Facebook skriver vennerne lørdag aften mindeord til den afdøde ex-paradiso.

- Alle mine tanker går til Tinna Jakobsen familie. RIP. Hvil i fred og må dit smukke væsen ha det godt der hvor du er nu. Ganske enkelt forfærdeligt hvad kræft gør. Pas på dig selv derude, skriver Amalie Szigethy.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

- Mange tusinde tak til alle, der hjalp med donationer til vores alle sammens solstråle Tinna Jakobsen  R.I.P din dejlige sjæl ... Jeg ved du er et bedre sted lige nu ! Trods vi kæmpede for indsamlinger på kryds og tværs, var det desværre for sent  alt vores arbejde har ikke været forgæves ! Der er penge til den lækreste begravelse, som den prinsesse du var, samt vi nu kan donere resten af pengene, til et menneske i lignende situation, eller Kræftens Bekæmpelse ! I de kommende dage vil familien, samt venner venligst bede pressen om en anelse fred og respekt ... Hvil i fred, smukke dronning, skriver Susan K. Nielsen.

- Håber du har det godt der hvor du er nu Tinna ♥♥♥ Er virkelig ked af vi ikke kunne nå at hjælpe dig, det er så uretfærdigt du er borte i så ung en alder. 1000 tak til alle jer der hjalp med indsamlingen til Tinna på den ene eller anden måde, både Tinna og familien var glade for hele den opbakning der her været, så denne indsamling har ikke været spildt . Jeg sender de kærligste tanker til dig Tinna og alle dine nærmeste, skriver Michael Lange, der var med til at rejse indsamlingen.

Tinna fik konstateret livmoderkræft i 2011. Hun blev behandlet og, ifølge lægerne, var der ikke mere kræft tilbage. Men det viste sig ikke at være tilfældet.

LÆS OGSÅ: Tidligere Paradise Hotel-deltager uhelbredelig syg af kræft

Kort tid efter fik Tinna ondt i siden. Lægerne stillede diagnosen blærebetændelse og udskrev recept på medicin. Men desværre viste det sig, at det var kræften, der var vendt tilbage.

Tinna kom i kemobehandling på Rigshospitalet. Lægerne satte ind med flere kemobehandlinger, men til sidst måtte man erklære hende uhelbredelig syg.

Men familien og vennerne ville ikke give op. De startede en indsamling på caremaker.dk, hvor målet var at indsamle 300.000 kroner. Det koster en operation hos den tyske onkologikirurg, Herwert Müller. 

Tinna Jakobsen nåede desværre aldrig at få sin behandling.