1 million bilejere risikerer en bøde på 1.000 kroner for manglende skruer

Bilejere har selv ansvar for at undgå, at tyve stjæler og misbruger nummerplader til fx et røveri eller benzintyveri.

Det er konsekvenserne af en lov, der blev vedtaget i 2013, og som træder i kraft den 15. november i år.

Læs også: Sjove færdselsregler fra hele verden: En beskidt bil og vandsprøjt kan give dig bøder

Selvom der endnu er god tid til at fikse skruerne, der skal nagle nummerpladerne til bilen, kan der blive trængsel på landets værksteder. Over en million biler mangler nemlig at få fastgjort pladerne, skønner Danmarks største bilsynsvirksomhed Applus bilsyn.

Læs også: Video: Jakob ser tyve stjæle nummeplader, så går han ned og tager deres

Tyveri af nummerplader er et stort problem, fordi de oftest bruges ved røverier eller andre kriminelle handlinger, hvor biler ikke må genkendes. I 2012 alene blev der således stjålet 20.000 nummerplader i Danmark.

Derfor er det blevet et lovkrav, at alle biler skal have fastgjort deres nummerplader på en måde, så de ikke kan stjæles uden værktøj. Er det ikke gjort inden efteråret, koster det ejeren af bilen 1.000 kroner i bøde og bilen vil i øvrigt vil ikke kunne godkendes ved syn.

Dagens Gossip