10-årig pige i livsfare efter ulykke på Rosenørns Alle på Frederiksberg

En utålmodig bilist var torsdag aften skyld i en alvorlig trafiukulykke på Rosenørns Alle på Frederiksberg, oplyser Københavns Politi.

Ulykken skete, da en mor og hendes 10-årige datter var ved at krydse vejen i et fodgængerfelt.

Her holdt en personbil tilbage for dem, men chaufføren, en 25-årig mand, i en varebil bagved var mere utålmodig, og kørte indenom hvor han ramte de to.

Begge blev slynget op i luften, og den 10-årige pige blev livsfarligt kvæstet.

Både mor og datter blev kørt til Traumecentret på Rigshospitalet, og lægerne kæmpede natten igennem for at redde pigens liv.

Samtidig overvejer politiet at fremstille den 25-årige bilist i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling efter den vanvittige opførsel i trafikken.

Dagens Gossip