10-årig pige ofrede sit liv for at redde to små børn fra døden

10-årige Kiera Larsen fra Californien bliver lige nu hyldet for sin heltemodige indsats, der ganske tragisk endte med at koste hende livet tidligere på ugen.

Da en bil uden fører pludselig begyndte at rulle baglæns, havde den direkte kurs mod hende og to små piger på et og to år. Hun nåede at skubbe børnene i sikkerhed, inden hun selv blev ramt af den store Mercedes. Det skriver Fox 5.

Kiera Larsen blev bragt til hospitalet af ambulancereddere, hvor hun senere døde af sine omfattende kvæstelser.

- Hun er i sandhed en helt. Hun vil for altid være mine børns skytsengel, fortæller Alissa Jenkins, som er mor til de to piger Adison og Emma, der blev skubbet i sikkerhed af Kiera Larsen.

- Hun redde begge mine døtres liv. De er mine eneste børn, og de kunne begge have været væk på et kort sekund. Hun trådte til og tog over og gjorde det, der i hendes hoved var det bedste at gøre - at beskytte dem omkring hende, fortæller faren til pigerne.

Der er nu startet en indsamling for at hjælpe familien til Kiera Larsen med at dække begravelsesomkostningerne. 

Politiet efterforsker sagen og undersøger bilen for mulige fejl.

Se et nyhedsindslag om den tragiske hændelse herunder.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip